Sammenslutningen af Sports-og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å

Aktuelle målinger af vandstand, temperatur og iltindhold i Lindenborg Å

Aalborg den 16.oktober 2008

Rapport vedr. ilt, temperatur og –vandstandsmåling i Lindenborg Å år 2008

Udarbejdet af Karsten Jensen for Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å (SSL).

Målingerne blev påbegyndt den 8. juli og afsluttet den 20. september.
Af praktiske grunde er å-løbet opdelt i to strækninger, A og B.
Der er måles ved:
A: Nybro Gravlev, Buderupholm bro og ”Cykelbroen” v/Volsted. Målinger foretages af NL (Nordjysk Lystfiskeriforening).
B: Haalsbro, Møllebroen Louisendal og Storvorde. Målinger foretages af SSL.

Året ved åen
Endnu engang et år med vejrmæssige rekorder. Efter en mild vinter var foråret især præget af en maj måned helt uden nedbør og en ny rekord på 345 timers sol.
Det forholdsvise tørre forår satte sit præg på opgangen af havørreder. Vi skulle helt hen i midten af juni måned hvor en periode på 1 1/2 uge gav ca. 20mm nedbør hvilket satte gang i en større opgang af fisk.
Den 7. og 8.juli fik vi igen regn i kraft af nogle kraftige byger, som satte gang i en meget stor opgang af fisk. Mange lystfiskere gav udtryk for, at det var den største opgang af fisk de havde set i mange år, ja der var faktisk fisk til alle, der gjorde sig den ulejlighed at smide en krog i vandet! Opgangen af fisk fortsatte til starten af august måned, hvor landsdelen blev ramt af meget kraftig nedbør. Faktisk blev der af DMI for de første 4 dage i august måned målt 84 mm nedbør. Den megen nedbør kom efter en periode med meget varmt vejr og temperaturer op til 30 grader.
Lindenborg ådal var tør i perioden frem til midten af august måned, og der var til at færdes overalt også på Volstedstykkerne.

Iltforhold
Indtil starten af august måned var iltforholdene perfekte, men herefter gik det galt.
Om morgenen den 25.juli blev der målt 8,7 mg.ilt pr./l. hvilket er et udtryk for at vandmiljøet er godt, men efter den kraftige nedbør i starten af august faldt tallet.
Den 3.august blev målt 4,6 og tallet var dalende, den 5.august om morgenen var tallet dalet til 3,2 og samme dag om aftenen 2,8, og her skal man tænke på at dagslyset havde gjort sit til at tallet ikke blev lavere, dog havde dagslyset svært ved at øge ilttallet, idet vandet var meget mørkt til dels sort.
Den 6.august var jeg ikke ude for at måle, men Lars Jæger fra Nordjysk Lystfiskeriforening var ude med udstyret og ved cykelbroen var tallet 3,0. Erfaringsmæssigt har tallet ved Haalsbro været betydeligt lavere. Den 7.august var tallet ved Haalsbro 2,8 og om aftenen samme dag 2,7. Først fra den 17.august var tallet stigende.

Hvad var årsagen til iltsvindet?
Man kan på en måde sige at vi var heldige i år, idet der blev gjort nogle iagttagelser som i den årrække hvor vi har foretaget iltmålinger ikke er blevet iagttaget før nemlig, at iltsvindet fandt sted i en periode hvor ådalen overalt var tør d.v.s. ingen oversvømmede enge!
Hvad var så årsagen til iltsvindet? Efter den kraftige regn de første dage i august meldte iltsvindet sig hurtigt på de øverste strækninger. Den 6.august kunne Lars Jæger ved Nybro i Gravlev konstatere, at tallet var i top med 9,0, men ved Buderupholm var tallet allerede dykket til 3,8. Et markant fald som alene skyldes udledning af iltfattigt vand fra området ved Gravlev sø. Jeg modtog samtidig meldinger om, at vandet stadig var klart ned til Skiverens udløb i Lindenborg å, men herfra og nedstrøms blev vandet farvet sort. En forklaring herpå kan skyldes udvaskning af tørvestoffer fra de omkringliggende marker, som indtil nedbøren startede var ekstremt tørre, med større sprækker. De udskyllede tørvestoffer samt mørkfarvningen af vandet reducerede ilten yderligere ned mod Haalsbro. Det var først et godt stykke ind i september måned, hvor forholdene igen var normaliserede.
De ringe iltforhold i august måned satte opgangen af havørreder i stå og de fisk der havde været på de øvre strækninger forsvandt, og ligesom de foregående år, kunne der iagttages en ophobning af fisk nede omkring Vårst og Gudumlund.
Efter midten af september måned, startede opgangen af havørreder på ny og der er også blevet meldt om gode fangster.

Har der været fiskedød?
Jeg vil tro det, men det kan være svært at konstatere, idet man skal huske på, at ved langsom kvælningsdød synker fiskene til bunds, og med det mørke til sorte vand der var i åen i august måned, var det mere end svært at konstatere, dog har jeg fire rapporter om døde fisk. Der er blevet set 3 fisk ved Sejlflod, de to på ca. 40-50 cm. og en enkelt på ca. 60-70 cm. Alle tre drivende, men det lykkedes ikke at få dem i land. Det havde selvfølgelig været rart, idet det herved kunne konstateres eller udelukkes, om det har været grødeskæringsmaskinen som var årsag til at de var døde. Længere opstrøms har jeg modtaget oplysning om et par døde havørreder i en åleruse, og det var ikke friske fisk!
Jeg er blevet orienteret om, at den 7.august var vandløbsmyndighederne ved åen for at besigtige og foretage iltmålinger, idet de målinger vi i SSL og NL havde fortaget havde vakt bekymring, og ikke uden grund. Strækningen fra Nybro til neden for Haalsbro blev besejlet og der blev foretaget iltmålinger mange steder, enkelte målinger viste tal på under 2 mg.ilt pr./l. Jeg kan her tilføje, at laksefisk ikke kan overleve ved ilttal på under 2 mg.ilt pr./l.

Vil vi opleve iltsvind igen?
Jeg tror stærkt på, at fremtiden for Lindenborg å bliver betydeligt bedre. Her i efteråret er åen blevet omlagt oppe ved Gravlev sø, hvilket skulle gøre, at de iltsvindsproblemer der hidtil har været i netop dette område vil være om ikke helt væk, så dog betydeligt reducerede.
I Støvring by er Rebild Kommune ved at udvide overløbsbassiner, så den potentielle trussel herfra også bliver betydeligt reduceret.
I Buderupholm har dambruget ansøgt Rebild Kommune om tilladelse til at udvide bundfældningsbassiner og plantelaguner samt foretage bedre sikring mod, at slamholdigt vand ikke udledes til Lindenborg å.
Alle disse tiltag peger mod en bedre fysisk tilstand i Lindenborg å..

Hvad er der så tilbage at gøre?
Her i efteråret er de såkaldte SPARC-møder afsluttet. På møderne var det de deltagendes opgave at klarlægge årsag til og virkning på vandmiljøet i Lindenborg å. Møderækken er blevet afsluttet med en diger rapport på ca. 80 sider afsluttende med et resume. Efterfølgende vil der på mødedeltagernes opfordring blive udarbejdet en pjece hvor hovedtrækkene er ridset op. Det er endvidere planen, at der engang i foråret, vil blive afholdt et offentligt møde.
Kommissoriet for SPARC-møderne var og er, at klarlægge årsag til og virkning på vandmiljøet i Lindenborg å og ikke at udarbejde en løsning på problemerne, idet denne vil blive overdraget til politikerne og deres embedsmænd. Jeg vil her opfordre til, at møde frem til de offentlige møder for at påvirke beslutningstagerne.
På opfordring fra de deltagende lodsejere og lystfiskere vil der alligevel i rapporten blive peget på mulige løsninger, bl.a en generel bredere strømrendeskæring for en bedre vandafledning, fra de nuværende 80% til som minimum 90% af den teoretiske strømrende. Dette skulle mindske hyppigheden af oversvømmelser.
Når rapporterne er endelig færdige, vil de blive tilgængelige på internettet..

Formand for SSL´s åplejeudvalg
Karsten Jensen
 

Aalborg den 15. September 2007

Rapport vedr. ilt, temperatur og –vandstandsmåling i Lindenborg Å, år 2007
Udarbejdet af Karsten Jensen for Sammenslutningen af Sports- og lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å (SSL).

Målingerne blev påbegyndt den 10. juni og afsluttet den 15. september.

Af praktiske grunde er å-løbet opdelt i to strækninger, A og B.
Der er måles ved:
A: Nybro Gravlev, Buderupholm bro og ”Cykelbroen” v/Volsted.
B: Haalsbro, Lindenborg gl. bro, Møllebroen Louisendal og Storvorde gl. bro.
I år er der ikke foretaget målinger ved A: de øvre strækninger.
De eksakte tal og grafisk fremstilling kan aflæses på nedenstående figurer.

Året ved åen
Ligesom år 2006 kan 2007 betegnes som et ekstremernes år. Forårsmånederne marts, april og maj satte ny varmerekord og antal solskinstimer, hvilket bevirkede kraftig grødevækst og en forholdsvis høj vandstand sidst i juni 90-95 ved Haalsbro.

Nedbørsmæssig vil sommeren blive husket som den vådeste i mands minde, ja faktisk satte juni og juli måned nedbørsrekord med 250-300 mm. i juni måned alene var landsgennemsnittet 124 mm.

Iltforholdene var stort set perfekte indtil starten af juli måned hvor der den 7.juli kunne måles 4,0 mg./pr.l. og en vandstand ved Haalsbro på 120. Målingen skal ses i forhold til den 16.juni hvor målingen ved Haalsbro var rekordhøj 12,0 mg./pr.l. og vandstand målt til 85 på skalapælen. Den fortsatte kraftige grødevækst som kendetegnede maj-juni måned bevirkede da også en fremrykket grødeskæring afsluttet den 20.juli.

Nu er vi fremme ved august, som fra starten var præget af kraftig grødevækst der igen bevirkede høj vandstand og lavt iltindhold. Således blev der den 12.august målt 3,8 mg./pr.l. ved Haalsbro.

 

Det lave iltindhold og høje vandstand fik mig til, den 13.august tidligt om morgenen, at henvende mig til den vandløbsansvarlige v/Aalborg Kommune, Peter Munk Andersen for at få iværksat en grødeskæring, også fordi forholdene i år havde fremrykket den forrige skæring. Jeg havde ikke indtryk af, at mine observationer gjorde noget indtryk, dog fik jeg oplyst, at der om torsdagen den 9.august var foretaget måling af afstrømningsforhold og at de var tilfredsstillende, i hvert fald ventede kommunen indtil den 20.august med at iværksætte grødeskæring.

Man kan så spørge sig selv, hvad menes der med tilfredsstillende afstrømningsforhold? Tilfredsstillende i forhold til hvad? Jo smallere en strømrende laves, jo stærkere vandstrøm, men hvad med alt det vand som står stille udenfor strømrenden, og som samtidig er stigende og løber over bredderne? For at bruge et gammelt mundheld ”Det kan ikke lade sig gøre at putte en elefant igennem et nåleøje”, lad os nu få revideret regulativet for Lindenborg å.

Det må nu stå lysende klart for alle, at de tal som ligger til grund for de anvendte skærebredder er forældede, hvilket også dokumenteres af alle klimaforskere, der påpeger periodevis betydeligt mere nedbør, ikke bare i de senere år, men særdeles også i årene fremover. Den øgede nedbørsmængde skal også sammenholdes med den fortsatte udvidelse af de befæstede arealer samtidig med, at kloaksystemerne ikke er dimensioneret til den øgede vandmængde. Dette forhold giver samlet en større vandmængde, der udledes til vore vandsystemer. Vi har stadig mulighed for at passe på og bevare den enestående natur i Lindenborg ådal og her tænker jeg ikke mindst på vandmiljøet, som oftest bliver glemt, når der tales om natur, også i de kommende planer for ådalen det såkaldte ”SPARC-projekt”.

I lærebogen for biologer står der, at ørreder i et vandløb er en indikator på et godt vandmiljø - jo flere jo bedre. Det er som om, at denne lærdom fortaber sig i forhold til de planer, der foreligger omkring Lindenborg ådal, hvor der primært fokuseres på den landbaserede natur. Fiskene og deres krav til eksistensmulighed er der ikke taget højde for i kommunens planer. Fortsætter denne form for naturpleje er bivirkningen, at vandrefiskene, laks og ørreder, forhindres i at vandre frit i store dele af sommerperioden. Løses denne problematik ikke i de fremtidige planer om pasning af Lindenborg Å, er det optimale med det såkaldte ”SPARC-projekt” løst meget dårligt.

I juni og juli måned kunne de som færdedes ved åen iagttage et særdeles rigt fiskeliv, særdeles hvad angår regnbueørreder i størrelsen 10-20 cm. som kun kan være undsluppet fra dambrug, såkaldt faunaforurening, antalsmæssigt må det have drejet sig om tusinder. De samme mennesker kunne efter grødeskæringen, som afsluttedes den 24.august, betragte en stort set død å fra Lindenborg bro og op til Buderupholm. Hvor var fiskene henne? Mit bud er, at vi endnu engang har haft fiskedød.

Ved et møde vedr. det såkaldte SPARC-projekt, der blev afholdt ved Haalsbro den 23. august blev der, under det ca. 2 timer lange møde ikke iagttaget en eneste ringende fisk, på samme lokalitet kunne der 1-2 uger tidligere iagttages snesevis for ikke at sige hundreder af samtidig ringende fisk. Efter mødet kl. ca. 21.00 foretog jeg i overværelse af mange lodsejere en iltmåling, som viste et så lavt tal som 3,7 mg./pr.l. her skal det huskes på, at målingen blev foretaget ved solnedgang, man kan kun gisne om, hvad ilt-tallet har været om natten, hvor planterne forbruger ilt i stedet for at afgive ilt og endnu engang skal det oplyses, at laksefisk dør ved et iltindhold under 2,0 mg./pr.l.

Formand for SSL´s åplejeudvalg
Karsten Jensen

[TIL FORSIDE]

Udarbejdet af Karsten Jensen for Sammenslutningen af Sports- og lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å (SSL) og Lars Jæger for Nordjysk Lystfiskeriforening (NL).

Målingerne blev påbegyndt den 4. juni og afsluttet den 9. september.

Af praktiske grunde er å-løbet opdelt i to strækninger, A og B.
Der er måles ved:
A: Nybro Gravlev, Buderupholm bro og ”Cykelbroen” v/Volsted.
B: Haalsbro, Lindenborg gl. bro, Møllebroen Louisendal og Storvorde gl. bro.

Året ved åen
År 2006 kan betegnes som et ekstremernes år der lagde ud med en lang og kold vinter. Det kolde vejr fortsatte i foråret og forsommeren med ringe grødevækst og gode afstrømningsforhold. Nedbørsmæssig har jeg ved målingen den 17. Juni noteret, 3.die uge uden nedbør, herefter fik vi en lille smule nedbør.

Juli måned vil gå over i historien som den varmeste i mands minde med dagtemperaturer omkring de 30˚, hvilket også satte sine spor på åvandets temperatur. Den megen sol fremmede også grødevæksten, men måneden forløb uden nedbør, hvilket bl.a. var medvirkende til at holde vandstanden nede. En ”tordenskyller” med 40-50 mm. nedbør ville have fået katastrofal betydning, vi husker jo alle, hvordan det gik i 2002!

Nu er vi fremme ved august som startede med en del nedbør og grøden groede kraftigt, hvilket medvirkede til en kraftig vandstandsstigning ved Haalsbro fra kote 70 den 29. Juli til kote 110 den 13. August. Den 15.august fik vi nedbør, og det i så store mængder, at der blev sat adskillige rekorder. Nedbøren faldt meget spredt, enkelte steder med over 200 mm. indenfor et døgn. Lindenborg å blev heldigvis ikke ramt så hårdt, som man kunne have frygtet, hvilket skyldes, at Lodsejerforeningen ved Lindenborg å havde alarmeret Nordjyllands Amt som efterfølgende havde iværksat en ekstraskæring den 15. august. herved blev et meget sandsynligt iltsvind afværget. TAK for det til begge parter.
Resten af året forløb som de foregående, åen blev skåret færdig, den tiloversblevne grøde (pindsvineknop) er gået i forrådnelse.
 

Nogle betragtninger vedr. Lindenborg å
Hvis man her sidst på året går en tur langs åen på de mellemste og øverste strækninger, kan man mange steder iagttage de positive virkninger af grødeskæring i strømrender. Flere steder er den år efter år efterladte grøde og efterfølgende sedimentering begyndt at kunne ”bære” og er blevet landfast, jo åen er mange steder blevet smallere og sammensætningen af vandplanter er blevet mere varieret, men med dette er ikke alt idyl! Der bør løbende foretages justeringer og sikres at den skårne strømrende også kan tage det vand, som den i teorien er fastsat til!

Anderledes forholder det sig med den nedre strækning. Her er min påstand, at åen aldrig nogensinde vil grave sig længere ned, det er jo en dyb GRAVET kanal som også har fået navn efter denne handling nemlig: Gudumholm Kanal.
Afstrømningen fra udmundingen og helt op forbi Gudumholm fungerer efter ”træk og slip” princippet. Ved højvande i fjorden står vandet stille eller flyder ganske langsomt og først ved lavvande i fjorden flyder vandet ud. Derfor finder jeg det ganske formålsløst at skære denne strækning i slyngninger, idet disse blot er med til at hæmme afstrømningen. Ja men hvad så med skjulesteder til fiskene, vil nogle påstå? Hvad angår de mindre ørreder op til ca. 15 cm. ja så skal de overhovedet ikke være på denne strækning i sommer- og vinterperioden ja faktisk er de her kun i en ca. 2 ugers periode fra medio april til begyndelsen af maj. Ja men hvad så med de større ørreder, og her taler jeg om vandrefisk nemlig de optrækkende havørreder. Vi har i de sidste par år kunnet konstatere at de optrækkende havørreder ikke vil være på de nedre strækninger, idet de hurtigt trækker længere op for først ovenfor Gudumlund at begynde at stille sig, og i år har vi igen kunnet konstatere, at de optrækkende havørreder ikke går længere end til ca. 1 km. ovenfor Lindenborg gl. Bro.
Denne sammenstimlen af fisk på en forholdsvis kort strækning er efter min mening ikke holdbar, fisk kan jo også blive stressede, og hvilken indvirken kan det ikke på sigt få på fiskenes gydeadfærd!

Hvad er så årsagen til at fiskene ikke går længere end til Lindenborg Gods? Jeg er af den opfattelse, at det ene og alene skyldes, at vandkvaliteten længere opstrøms er for dårlig. Ilttal i sommerperioden på under 4 mg/pr.l. ved Haalsbro og længere opstrøms sætter simpelthen en stopper for de optrækkende fisk og det er ej heller forenelig med målsætningen for Lindenborg å: B1/B2 (yngel- og opvækstvand for laksefisk).
 

[TIL FORSIDE]