På denne side bringes

• Nyt fra SSL, 2004-2005
  
   

Naturgenopretning i Gravlev Ådal starter uge 33

Kære Alle
Så skulle det være ganske vist, de fornødne tilladelser og bevillinger er på plads og vi har gennemført et udbud af anlægsopgave i Gravlev så nu kan vi komme i gang i felten. Entreprenøren blev firmaet Anton Christensen fra Snejbjerg ved Herning, http://www.antonchristensen.dk/. Et firma vi har gode erfaringer med og som har lavet mange vådbundsprojekter.

Vi har afholdt opstartsmøde og planen er således at maskinerne går i gang senest i næste uge, uge 33, i området omkring Kovadsbæk med at fjerne pilekrat og etablere sandfang. Vi har fået foretaget en ekstraordinær grødeskæring op til Nybro i denne uge. Vi fik jo desværre rigtigt meget vand omkring 60 mm i mandags så der står meget vand i åen og inde på engene som det tager en uges tid før er løbet af. Marken langs Ravnkildevejen mellem Ravnkilden og Rebildvej bliver et kundepunkt for maskiner og oplæg af nedskåret pil. Skulle der blive behov for at køre ad private marker kontaktes lodsejeren forud og entreprenøren har modtaget et lodsejerkort og -liste. Planen er også at opstille midlertidige infomationsskilte i området således besøgende kan få en forklaring på "rodet". Kanosejladsen på åen forventes kun berørt i begrænset omfang, 1-2 dage, og vi har aftalt med udlejere at der får et praj en uges tid i forvejen.

Skulle I have spørgsmål eller hvis I ser eller høre om problemer i anlægsfasen så ring til mig på 2066 8227 eller til Leif 2066 9693.


Med venlig hilsen
Søren Kjær
Forstfuldmægtig
.................................................................................................
Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland
Møldrupvej 26, 9520 Skørping
www.skovognatur.dk/himmerland

Telefon 9839 1014, Fax 9839 2714
Direkte 9682 0422, Mob 2066 8227

• Læs mere om projektet
  
   

Udsætningsplan for Lindenborg Å - 2008

Resultatet af den tidligere omtalte bestandsanalyse i Lindenborg Å, som blev gennemført i 2007, er nu udsendt i form af en "udsætningsplan" for åen. Danmarks Fiskeriundersøgelser bruger den benævnelse, selvom der i et vandløb ikke anbefales udsætninger.

Undersøgelsens konklusion (citat):

"På baggrund af undersøgelsens resultater er der ikke fundet behov for udsætning af ørredyngel, ½ års eller 1 års i Lindenborg Å Vandsystem. Befiskningsresultaterne viser tillige at den naturlige smoltproduktion er i et antal, som unødvendiggør mundingsudsætning.
............
Den teoretiske smolt produktion for Lindenborg Å systemet er beregnet til at være ca. 18.700 smolt. Beregningerne ud fra befiskningsresultaterne i 2007 viser at den naturlige smoltproduktion er på ca. 26.000 smolt.
I 1999 var den beregnede naturlige smoltproduktion på ca. 22.200 stk.
Den naturlige smoltproduktion er således over det forventede og dermed øget med ca. 3800 smolt siden undersøgelsen i 1999."

• Læs planen på DTU-Aqua´s hjemmeside
• Se kort over planens lokaliteter (pdf, 83 MB)

Der er foretaget el-befiskning på 39 stationer i systemet. Topscorer med 805 stk. yngel pr. 100 m² er (citat):

" Tilløb til Møllebæk (45)
Et ganske lille vandløb med en god selvreproducerende ørredbestand. På to lokaliteter er der i 2006 nyetableret gydeområder med udlægning gydegrus og kantsten. Ved stationen blev der registreret det største antal ørred pr. 100 m² i vandsystemet, hvilket kan begrundes i de nyetablerede gydeområder. Intet udsætningsbehov."

Læs mere under Projekt Gydegrus for 2006.

Peter A. Larsen
17. juli 2008

Grødeskæring 2008

Aalborg og Rebild kommune skriver:

Tidspunkterne flyttes efter behovet - Følg med på hjemmesiden.

Vandstanden ved Lindenborg gods kan følges over nettet via måleren, der kan ses ved at installere Google Earth og et orbiconprogram/tema - Følg linket: http://www.orbicon.dk/Vandløb+og+målestationer.3322.aspx

Bestandsanalyse i nærområdet til Lindenborg Å

DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) gennemfører i uge 34 bestandsanalyser i nogle tilløb til Limfjorden tæt på Lindenborg Å's udmunding. SSL stiller mandskab til hjælp for DTU's medarbejdere.

Peter A. Larsen
4.4.2008

Introduktion af møde i SPARC - projektet, hvor interesse-organisationerne var indbudt, herunder lystfiskerne.

Den 13. december 2007 var lystfiskerne, herunder repræsentanter fra SSL indbudt til deltage i anden etape af aktiviteter indenfor SPARC - projektet, hvor Lindenborg ådals status og fremtid skulle debatteres.

Referatet fra dette møde forelå d. 21. januar og SSL ønsker at bringe referatet i sin helhed her på hjemmesiden, fordi SSL ser meget store kvaliteter i de initiativer der er gjort i forbindelse med SPARC-projektet.

Væsentlig er det at fastslå, at de holdninger og konstateringer der er gjort af lodsejerne og lystfiskerne på næsten alle punkter er sammenfaldende.  Synspunkterne er i enkeltheder beskrevet i referatet men kan her forenkles:

·        Generelt forhøjet vandstand i Lindenborg Å, og i særdeleshed i somrenes måneder juli, august og september

·        Mangelfuld vandkvalitet i nævnte måneder, grundet lav iltspænding i store dele af Lindenborg Å med det til følge, at havørredens fri vandring er forhindret

·        En grødeskæring, der ikke i tilstrækkelig grad tager sigte på at forhindre uheldige følger på vandkvaliteten

Der nedsættes nu en arbejdsgruppe med Orbicon ved Bjarne Moeslund som ordstyrer.  Arbejdsgruppens kommissorium er komme med løsningsforslag, hvor tingenes tilstand skal belyses på baggrund af fakta og hvor ikke dokumenterede årsagssammenhæng så vidt muligt skal forskes yderligere, for at evt. skråsikre postulater tages af bordet.  Det er op til arbejdsgruppen at bestemme, om deres konkluderende rapport afsluttes med en offentlig høring. 

Jeg vil ønske jer god læselyst og minder om, at SPARC-projektet har sin egen hjemmesiden, hvor flere oplysninger kan hentes: www.sparc-projektet.dk

• Læs referatet her 

Per Schaap
02.02.08

To skridt i den rigtige retning

Ser vi tilbage på året, der er gået, har fiskeriet været en blandet fornøjelse, afhængig af hvor i åsystemet man har fisket.  Vi har stadigvæk oversvømmede engdrag, vanskelige passageforhold langs visse strækninger af Lindenborg å's bredder, vildt voksende grødevækst og iltsvind i højsommerens og sensommerens mest pragtfulde måneder. 

Menneskeskabte problemer, der har fået lov til at eksistere alt for længe i Lindenborg Ås vandmiljø.

Men heldigvis er naturen født med en enorm selvopholdelsesdrift, uden den var vi ringe stillet.  Hjælper vi naturen på rette vej, så giver den tilbage med tifold renter. 

Denne artikel vil berøre to højaktuelle emner for Lindenborg Å: 

• SPARC-projektet -  SPARC står for Strategic PArtnerships in River Corridors. 
• De foreløbige resultater af bestandsanlysen for Lindenborg Å - 2007.

Vi lystfiskere har i mange år bebrejdet vandløbsmyndighederne den hårdhændede behandling af Lindenborg Å - og med rette.  Endnu engang må vi lystfiskere tage armene ned langs siden og trække i arbejdstøjet.  Der er initiativer på vej for et bedre miljø i vore ådale.  Det europæiske habitatdirektiv og vandrammedirektit skal gennem det udpegede Natura-2000 område i ådalen opstrøms Haals Bro danne grundlaget for, at der skabes et bedre liv i, ovenfor og omkring Lindenborg Å.  Sammen med lodsejerne og en masse andre interesseorganisationer er lystfiskerne af de ansvarlige myndigheder blevet indbudt til at samarbejde i en nyetableret arbejdsgruppe, hvis kommissorium er at finde løsninger, der kan fastholde - og hvor det er nødvendigt og muligt - at genoprette en god naturtilstand i Lindenborg Ådal.  Arbejdsgruppen er en del af SPARC-projektet.

Lindenborg Ådal er specielt udvalgt til at være forsøgsområde.  Målet er, at man gennem så stor grad af samarbejde som muligt kan opnå EU-målene om en gunstig bevaringstilstand for Lindenborg Å's enestående natur.  Vi lystfiskere skal naturligvis gå ind i dette samarbejde med det primære mål for øje at sikre fiskene, herunder havørrederne, de bedste levevilkår og reproduktionsmuligheder.  Ingen fysisk eller kemiske barriere skal fremover begrænse havørredens frie vandringer i Lindenborg Å, hvad enten der er tale om de store havørreders vandring mod gydepladserne eller der er tale om smoltens vandringer mod fjorden. Det har vi lystfiskere som et stort ønske, og det har miljømålsætningen for åen som bindende krav.

SPARC-projektet har sin egen hjemmeside www.sparc-projektet.dk , hvor man løbende kan holde sig orienteret.  Her kan man også blive orienteret om tidsplanen for statens og kommunernes arbejde med naturplanlægningen i Natura 2000-områderne.

Den store julegave får lystfiskerne for deres indsats for at optimere og nydanne gydepladser for havørrederne i Lindenborg Å. 

Udsætningsplanen for Lindenborg Å har været til revision i indeværende år. Den har senest været publiceret år 2000 på baggrund af tilsvarende undersøgelser over den fiskebiologiske tilstand i åen år 1999. Der har været mange lystfiskere involveret indeværende år, for at hjælpe DFU med at indsamle rådata til udarbejdelsen af den kommende bestandsanalyse.

I løbet af foråret 2008 kan vi forvente en rapport, der beskriver bestandsanalysen, redegør for resultaterne og afstikker rammerne for den fremtidige fiskepleje.

Det var et valg, SSL tog i 2003, da det blev bestemt at standse udsætningerne af yngel og smolt på baggrund af opfiskning af moderfisk fra den fri vildtbane, og i stedet satse på at ophjælpe bestanden af havørreder ved naturlig selvreproduktion.  SSL gav forsøget en treårig chance.  Hvert år siden 2004 har vi testet vore bestræbelser og målt afkastet fra nyanlagte gydebanker, og hvert år har de lokale bestandsanalyser bekræftet vores handlemåde, grundigt superviseret af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU).  Siden 2004 er der udført vandløbsforbedrende foranstaltninger med udlægning af gydegrus og sten - i Skelbækken og Hølbæk (2004), Skibsted Å (2005), Mastupbæk og Møllebæk (2006).  Efter bestandsanlysen i sommer er der yderligere udlagt gydegrus og sten på to nye lokaliteter i Skibsted Å.

Den kommende rapport fra DFU konkluderer bl.a., at den naturlige smoltproduktion siden 1999 er øget med ca. 3800 stk. smolt om året.  Med en 90 % dødelighed giver det en øget opgang på 380 havørreder om året. 

Beregningerne ud fra befiskningsresultaterne i ugerne 29 og 30 i 2007 viser, at den naturlige smoltproduktion er på ca. 26.000 stk. smolt (ca. 22.200 i 1999) og altså over det forventede. 

Som helhed er der fortsat en stor og selvreproducerende ørredstamme i hele Lindenborg Å's vandsystem.  Den naturlige produktion af havørreder ungfisk (smolt) er steget med godt 17% siden sidste planrevision.  Konklusionen er også klar, der er INTET behov for at udsætte ørreder med den nuværende naturlige produktion af ørred.

Dette gode resultat kan vi bl.a. takke vore gydegrusprojekter for.  Den øgede produktion af havørreder i Lindenborg Å's vandsystem er målt på den vilde bestand af havørreders selvreproduktionsevne, i det der ikke er udsat fisk de sidste 5 år. Åens produktion af ørred er altså fastholdt og forbedret, selvom udsætningen er ophørt!

Vi skal værne om dette fine resultat og forsætte med vore projekter, der nu skal finjusteres, i takt med den endelige bestandsanalyse foreligger.  Hidtidige projekter har været forsigtige pilotprojekter, og nu hvor vi er blevet bekræftet i vores arbejde, tør vi tage udfordringer med større projekter.  El-fiskegrejet er lagt på hylden og for nylig solgt til anden side, inden det var blevet antikvarisk.

Der er forsat meget at tage fat på, for blot at nævne nogle emner: Passageforholdene inkl. de periodiske dårlige iltforhold i dele af Lindenborg Å, problemet med at tilpasse den såkaldte skånsomme vedligeholdelse, fortsat udlægning af gydegrus og sten for ophjælpning og forbedring af gydepladser, løsning af sandvandringer, undgå tilgroninger osv. osv.

Men målet nås kun ved et bredt fællesskab mellem lodsejere, myndigheder og biologer ved DFU. Og uden samarbejdet med og opbakningen fra lodsejerne var SSL ikke nået så langt, som vi er nået til dato med Projekt Gydegrus.

Per Schaap
17. 12. 07

Lindenborg Ås og Skibsted Ås sundhed bliver i disse uger målt med hensyn til hensigtsmæssig yngel tæthed.

Bestandsanalysen af Lindenborg Ås vandsystem er startet i dag, tirsdag d. 17. juli, og vil vare de næste 2 uger, ledet af Knud Jørgensen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri i Silkeborg. Mere end 60 stationer i nævnte vandsystem vil blive bestandsanalyseret og biotopsbedømt.
Den seneste tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 1999 i samme periode som i år, og dannede dengang baggrund for FFI rapporten nr. 83, der beskrev udsætningsplanen for Lindenborg Å – vandsystem nr. 83.

Denne gang sigter vi ikke mod en ny udsætningsplan, vi har lov til at være optimister, fordi førstedagen viste at de otte stationer, der i dag blev målt på, alle havde en meget fin bestandstæthed, betydelig over mindste nævner. De otte målinger viste, at Lindenborg Å er i stand til selv at reproducere bestanden af havørreder.

Hvor bestandstætheden for yngel bliver målt til 70 stykker yngel pr. 100m² eller derover, anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. Men intet kan konkluderes før alle stationer er målt og bedømt. Resultatet offentliggøres i en senere rapport fra FFI, der forventes at blive udsendt inden for det næste halve års tid. Resultatet vil blive omtalt her på hjemmesiden.

Per Schaap
17.07.2007

Grødeskæring 2007

Aalborg Kommune skriver:

Så er både grøden og vi ved at være klar til grødeskæringssæsonen.
Skærepraksis fra sidste år videreføres.
Første skæring falder i uge 26 op til terminen 1. juli.

Næsten hele vandløbet bliver berørt, da der også skæres på strækningerne
Håls-Jernbanebroerne og Buderup-Lille Blåkilde. Ekstraskæringen sker som
følge af stedvis stor grødevækst, sandsynligvis overvintrende grøde. Der
skæres en strømrende på 3,4 m på Håls stykket og 2,6 m op til Lille Blåkilde.

Vi offentliggør skæretidspunkterne på hjemmesiden.

Online vandstande fra Lindenborgmåleren kan vi ikke tilbyde foreløbig.
Statens Miljøcenter Aalborg driver målestationerne og dataene er af
sikkerhedsgrunde ikke direkte tilgængelige.

Vi ser frem til en god sæson med vandet de rette steder på de rette
tidspunkter!


Med venlig hilsen

Peter Munk
Vandløbsafdelingen
Tlf. nr. 99312404/25202164
E-mail: pma-teknik@aalborg.dk
 

Udsætningsplan for Lindenborg Å & Skibsted Å skal revideres i 2007.

Den seneste reviderede udgave af udsætningsplan er fra 2000 og publiceret i FFI rapport nr. 83 af samme år. Læs også Projekt Gydegrus. Rapporten fra 2000 konkluderede dengang, at udbredelsen af ørred i vandsystemet ikke var væsentlig ændret fra tidligere tid. Imidlertid var fiskeantallet forøget betydeligt på visse målestationer, hvilket dengang blev tilskrevet værdien af miljømæssige forbedringer, som har givet flere og bedre skjul for ørreden, bedre vandkvalitet og ikke mindst, at der allerede den gang var skabt flere gydepladser på baggrund af nedlagte dambrug og forbedrede passage forhold.

Gydepladser er der siden hen blevet mange flere af, så lad os håbe, at fiskeforøgelsen fortsætter og kan blive bekræftet også ved denne bestandsanalyse i indeværende år.

FFI vil i samarbejde med SSL i ugerne 29 og 30 d.å. gennemføre besigtigelser og bestandsanalyser på tidligere målestationer samt nye potentielle stationer, som SSL´s medlemmer i den forgangne vinterperiode har udpeget under besigtigelser af store dele af Lindenborg å's vandsystem. Det drejer sig især om lokaliteter som SSL har udpeget som egnede steder for udlægning af supplerede grus mængder eller områder, der er egnede for etablering af helt nye gydepladser for havørreden.

Undersøgelsen ledes af Knud Jørgensen fra FFI.
Der er allerede sat arbejdshold, der skal bistå under feltarbejdet med bestandsanalysen. Henvendelse fra interesserede om at deltage i feltarbejdet bedes rettet til undertegnede eller formanden for SSL´s åplejeudvalg.

Uagtet den kommende undersøgelse er benævnt ”revisionsplan af udsætningsplan for Lindenborg Å” arbejder SSL videre på at afpudse en større projektbeskrivelse over steder, hvor der i de kommende år vil blive planlagt etablering af mange gydepladser. Den endelige udformning af de enkelte projekter vil afhænge af koordineringen med tilsvarende planer som udarbejdes af de to nye storkommuner, som SSL skal samarbejde med planerne om. Så snart dette års planer forligger godkendt af vandløbsmyndighederne vil de blive beskrevet på hjemmesiden.

Til efteråret, når resultat af bestandsanalyserne foreligger, finder den endelige tilretning af vore langsigtede gydegrusprojekter sted. Resultatet af bestandsanalysen sammenholdt med dette års skælanalyser af tilmeldte havørreder vil have indflydelse på beslutningsgrundlaget for en langsigtet gydegrus politik i Lindenborg Å.

Per Schaap
23.03.07
 

12. oktober 06

Åsyn 2006

SSL var repræsenteret ved det årlige åsyn mandag d. 02.10.06. Driftsleder Peter Munk Andersen og entreprenøren var med som som henholdsvis turleder og faglig ansvarlig for den gennemførte skæring året igennem.

Åen blev inspiceret fra Buderupholm og til Storvorde.

Helhedsindtryk:
Sejlturen viste, at den seneste skæring var regelret gennemført i henhold til fastsatte normer i regulativet. Den systematiske grødeskæring efter åens naturlige strømrende have vist positive resultater flere steder med hensyn til ændret grødevækst både i intensitet og i artsammensætning. Pindsvineknop var på retur sine steder og arter af vandaks havde nydt fremme. Bunden var flere steder ”skyllet” ren for tidligere tiders slamaflejringer, dog var der stadig store variationer af bundforhold. Strømforholdende varierede i styrke og på visse partier er strømmen stadig alt for svag til at kunne udrette den tilsigtede udvaskning. Visse steder var grøden efterladt uden beskæring.
 

De enkelte strækninger:
Fra Lille Blåkilde til dambruget ved Volsted var vandstanden relativ høj , mellem 90 og 100 . Strømmen var god og iltindholdet i top, målt til 8 mg/l midt på strækningen. Udbredelsen af pindsvineknop var på retur og arter af vandaks i fremvækst. Mange steder var bundet vasket ren for slamaflejringer. Mellem jernbanebroerne, hvor der sidste år blev konstateret betydelige slamaflejringer, var bunden ren, det samme gjorde sig gældende neden for Blåhøl.
Det var en negativ oplevelse at konstatere, at der ved sidste skæring ikke var gennemført grødeskæring mellem Jernbanebroerne og til Hålsbro. Den høje vandstand er et resultat af denne manglende skæring og langsomme afstrømning, det sidste var især udtalt på strækningen fra Volsted til Hålsbro. På den sidstnævnte strækning så bunden dog rimelig fin ud og vandplante-populationen var ændret med en større andel af vandaks end tidligere observeret under åsyn.

På strækningen fra Hålsbro og til Storvorde var vandstanden noget lavere , ca. 80 og strømmen kraftigere , også på denne strækning var udbredelsen af vandaks tiltaget på bekostning af pindsvineknop . Bunden var ligeledes rimelig fin, flere steder var sand og grus fremme.

Konklusion:
Grødeskæringen har så småt bedret på åens tilstand opstrøms for Volsted og nedstrøms Hålsbro. Men stykket i mellem de nævnte punkter har det ikke godt nok. En ensartet strømrendeskæring mindst 4 gange om året fra Lille Blåkilde og til Loisendal er en forudsætning for, at bunden holdes ren og strømmen holdes i gang. Den ændrede skæreteknik med nedadvendte knive og skæring tæt på den faktiske bund er efter det oplyste med til at sikre pindsvineknoppens tilbagegang. Pindsvineknoppen bliver afskåret under plantens vækstpunkt, hvilket på sigt vil decimminere planten.
Der sker en opstemning af åvandet nedstrøms Skibstedåens udløb og denne opstemning fortsætter ned til Loisendal , dette kan imødekommes fremover ved at skære ud til maximale tilladte skærebredde.

Iltmålingerne har ikke været alarmerende lave i sæsonen, men der er målt kritisk iltindhold i perioder. Erfaringerne viser, at vandstand på 80 og derover resulterer i fatalt lavt ilt indhold til ugunst for havørreden. Sådanne situationer er kendt fra tidligere år med større nedbørsforekomster, så vi kan allerede nu sige, at mindst fire grødeskæringer om året er en forudsætning for at sikre havørredens overlevelsesmulighed i månederne juli-august.


Jens Oluf Nielsen / Per Schaap
 

21. september 2006

Åens ørreder reproducerer sig selv

De færreste lystfiskere ved Lindenborg Å tænker nok på, at en stor del af den ørredbestand de fisker på, er født i åen eller i en af de mange bække, der løber til. Tidligere udsætninger er afløst af naturens egne kræfter, og to års bestandsanalyser viser klart, at forbedring af gyde- og opvækstmuligheder giver imponerende  resultater. Der er stadig mange steder i åsystemet, som med simple midler kan gøres egnede til gydning og opvækst, og SSL agter i oktober - november at forfølge den kurs på to nye lokaliteter.

Læs om resultaterne af bestandsanalysen i 2006

22. august 2006

Bestandsanalyse i TV
 

23. juni 2006

Mail fra Nordjyllands Amt vedr. justering af grødeskæring pga. iltproblemer

Kære SSL

Grødeskæringen vil i denne sæson blive justeret ind, så vi så vidt muligt kan imødegå de konstaterede iltproblemer i åen. Opgaven bliver at forhindre grøden i at hæve vandspejlet så meget, at der bliver afløb over den lave eng oppe ved Gravlev.

Fra og med anden skæring forventer vi at slå et skår fra Martin Hansens spang og så langt nedstrøms som det er nødvendigt for at holde vandet i gang og få grøden drevet videre.

I må derfor regne med forstyrrelser i fiskeriet på hele strækningen fra Martin Hansen Spang ved Gravlev og til fjorden når vi skærer. Til gengæld regner vi så med, at fisk og smådyr får det bedre i perioderne mellem vores skæringer. Strømrenden bliver fra Martin Hansens Spang til Håls skåret smalt, for at vi kan få de gode vandløbsplanter tilgodeset i siderne.

Situationen lige nu er rolig. Der er ikke meget grøde opstrøms Håls og nedstrøms er mængden moderat. Vi skærer derfor som "normalt" i næste uge.

Vi følger naturligvis åen frem til næste skæring, som forventes at falde sidst i juli. Alle observationer I gør jer, der kan være relavante for vores grødeskæring mv. er velkomne.

Jeg holder ferie i uge 28, 29 og30 hvor I kan kontakte Vaun Egede Jensen 96351423/404514123.

Med venlig hilsen

Peter Munk Andersen
Driftsleder i Naturkontoret
Nordjyllands Amt
Tlf. 9635 1416/40980464
www.nja.dk

 

30. maj 2006

Endelig

Endelig kom den længe ventede rapport om iltproblemerne i Lindenborg Å – og endelig kom der en klar afdækning af problemernes årsag.

Iltsvindet, der har ramt Lindenborg Å hver sensommer siden 2002, har nu fået en forklaring og er dermed kommet nærmere en løsning. I en ny rapport konstateres det, at iltsvindet primært opstår, fordi alt åens vand i perioder løber ind over en eng ved Gravlev nær sammenløbet af åen og Kovads Bæk. Det oversvømmede engområde fjerner ilten fra åvandet og bevirker også, at det iltrige vand fra Kovads Bæk og Ravnkilde får fjernet ilten. Iltsvindet berører mindst 10 km af Lindenborg Å, hvor livsvilkår for fisk og vandinsekter er stærkt forringede. Og paradoksalt nok sker det på en strækning, hvor åen hvert sekund tilføres mange hundrede liter rent, iltrigt vand fra de store kilder
i Rold Skov området. Problemet forstærkes af, at der også tilføres iltfattigt vand fra de våde enge omkring Gravlev sø, men hovedsynderen er engen ved sammenløbet af de to vandløb.

Rapporten er et samarbejde mellem Nordjyllands Amt og Aalborg Universitet, Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi og Institut for Byggeri og Anlæg. Både Nordjyllands Amt og Sammenslutningen har målt på iltforholdene i åen i flere år, og der har været gisnet meget over årsagen til problemerne. De klare konklusioner i Universitetets rapport skyldes dels en strategisk lagt stationsplan, en lang måleserie og ikke mindst en række kemiske analyser, der har fjernet alle de usikkerhedsfaktorer, der kan påvirke resultatet af en sådan undersøgelse. Med meget stor sandsynlighed peges der på hovedproblemet:
I perioder med stor grødevækst i åen presses næsten hele åens vandføring ind over den nævnte eng med alvorligt iltsvind til følge!

Hvad er så årsagen til problemet?

Der er en langsigtet og en kortsigtet årsag:
• Engen ligger lavt i forhold til de omgivende vandløb, fordi den har sat sig gennem årene på grund af afvanding og dyrkning.
• Vandet står højt fordi Nordjyllands Amt igennem de seneste år har ophørt med at skære grøde på strækningen.

Hertil kan føjes problemerne ved Gravlev sø:
• Søen har ikke noget velfungerende afløb. Søens vand er iltrigt, men når det siver gennem de omliggende enge ud i åen, fjernes ilten.

Resultatet er kritiske iltforhold på en over 10 km lang strækning af åen, hvor kraftig grødevækst og ringe fald er med til at stuve åen op og bremse geniltning.

Hvordan løses problemet?

For at afhjælpe problemet har amtet besluttet, at der skal skæres grøde i en strømrende op til Lille Blåkilde og Gravlev. Amtet erkender, at grødeskæringen er en symptombehandling og ikke nogen holdbar løsning, men den sker for at holde vandstanden nede og søge at forhindre åen i at ”komme på afveje”.

I et nyhedsbrev skriver amtet, at en mere gennemgribende forbedring forhåbentlig kommer i 2007, når Buderupholm Statsskovdistrikt gennemfører et naturgenopretningsprojekt i Gravlev-dalen. Bl.a. skal åen lægges i nye slyngninger. Skovdistriktet har besluttet, at der skal laves nye opmålinger i dalen, så oplysningerne i rapporten kan tages med i betragtning, når den nøjagtige linieføring af Lindenborg Å skal trækkes.

Et led i projektet er at lave et egentligt afløb fra Gravlev sø, så det rene og iltrige vand i søen kan løbe direkte til åen. Amtet erkender, at der dog stadig er en risiko for, at disse tiltag ikke løser problemerne helt. Sætningerne i engområderne kan være så massive, at åen uundgåeligt vil svømme over, når grøden stuver vandet op om sommeren. Ambitionen er dog fortsat, at Lindenborg Å skal kunne overholde de krav til bl.a. iltindhold, som regionplanen og EU’s fiskevandsdirektiv stiller.

Læs rapporten

Er det så godt nok?

Fra Sammenslutningen hilser vi rapporten velkommen, men understreger, at når årsagerne er så klart afdækket, kan vi ikke acceptere, at situationen gentages. Den nye vandløbsmyndighed, der afløser amtet, må til stadighed overvåge tilstanden på de kritiske tidspunkter, og hvis de omhandlede engarealer svømmer over, må der strakt iværksættes en afhjælpende grødeskæring, naturgenopretning eller ej!

Vi hæfter os ved, at rapporten tydelig påpeger, at oversvømmede enge er roden til det periodevise dårlige vandmiljø i Lindenborg Å. Vi vil derfor fremhæve, at oversvømmede enge ikke kun opstår på den omtalte lokalitet højt oppe i Lindenborg Å, men sandelig findes langt nedstrøms i å-systemet, så langt nedstrøms som til Voldsted-Gerding-Flamsted-Horsens enge. SSL's egne iltmålinger viser, at situationen her er lige så provokeret af mangelfuld grødeskæring som i Gravlev Sø området. Den nuværende grødeskæring er under al kritik. SSL påpegede de uheldige virkninger, og kom med indsigelser overfor Amtet i forbindelse med vedtagelsen af et nyt regulativ for Lindenborg Å og Skibsted Å. Uheldigvis for åen, blev SSL's indvendinger ikke hørt, men det er SSL's forventning, at en ændret grødeskæringsstrategi vil være plaster på såret.

Vi noterer med tilfredshed, at Statsskovdistriktet vil genvurdere naturgenopretningsprojektet i lyset af rapportens resultater. Det projektforslag, som der gennem nyfredningen af Lindenborg Ådal er åbnet op for at gennemføre, er baseret på forældede ”autentiske” principper, som Skov- og Naturstyrelsen selv gik bort fra med genslyngningen af Skjern Å. Projektet ønsker at føre åen tilbage til en ”oprindelig” linieføring – men det landskab man arbejder i, er jo langtfra længere ”oprindeligt”, f.eks. på grund af sætninger! Det bliver spændende at se, om fornuften sejrer, og der bliver skabt stabile fysiske rammer for åen på et kritisk punkt af dens forløb.

30. maj 2006
Per Schaap
Peter A. Larsen
 

Amtets kort viser placeringen af den kritiske eng. Gravlev Sø ligger lige nord for kortudsnittet. Ravnkilde løber til Kovads Bæk fra højre ca. ved æ i ordet bæk (kilden ikke vist). Naturgenopretningsprojektet foreslår at ændre åens forløb og lede den over Kovads Bæk’s nedre løb, der så skal udvides til at tage den samlede vandføring. Skyggen langs forlægningen er sognegrænsen og illustrerer, at åen – eller en gren af åen – sandsynligt på et tidligere tidspunkt har løbet her.   

28. april 2006 - Gylleforurening i Lindenborg Å

Om morgenen d. 28. april 2007 blev der konstateret gylleudslip fra ejendommen Egesbjerggård i Støvring. I skrivende stund vides kun, at midt formiddag var vandet begyndt at blive sort ved cykelstibroen ved Volsted. Buderupholm dambrug var på det tidspunkt blevet afskåret fra åen. Alle foreningsformænd er varskoet og bedt om at iagttage situationen ved åen, herunder forekomst af døde fisk.

Ritzau skriver:

En million liter gylle sluppet ud ved Lindenborg Å

Næppe fare for dyrelivet i åen, mener miljøfolk.
Fisk og insekter i Lindenborg Å ser ud til at være sluppet med skrækken, efter at skønsmæssigt en million liter gylle natten til fredag løb oven ud af en gylletank tæt på det himmerlandske vandløb ved Gravlev syd for Støvring.
- Tilsyneladende er det ikke så alvorligt, siger indsatsleder Gert Jensen fra Støvring Kommune til Ritzau på baggrund af analyser, som miljøfolk fra Nordjyllands Amt og Støvring Kommune har taget i åen dagen i gennem.
En landsbrugsmedhjælper på en gård skulle pumpe gylle fra en tank over til en anden tank - et arbejde på en halvanden times tid. Han satte sig i mellemtiden i en sofa foran fjernsynet og faldt i søvn.
Derpå løb gyllen natten igennem oven ud af den tank, gyllen blev pumpet over i med traktorpumpe, og derfra via et vådområder ud i Gravlev Bæk og i Lindenborg Å.

Seneste: 28. april kl. 19.30

En række formænd har gennemgået åen fra Gravlev sø til Håls Bro. Der er ikke fundet døde fisk, og åens smådyr synes uskadte! Åens vand brunvandet og normalt for årstiden.

Vi slap vist med skrækken!
 

Naturlig gydning i Lindenborg Å - vejen frem!
Våde enge og ophør af grødeskæring - vejen tilbage? 

SSL's åplejeudvalg har benyttet vintermånederne til at besigtige Lindenborg Å's vandsystem, inkl.. Skibsted Å med tilhørende bække, for på den måde at opdage nye lokaliteter, der vil egne sig til udlægning af gydegrus.

SSL har noteret sig, at hvor der i bækkene blot er den mindste mængde grus og strømmende vand med den rette hastighed, så er der også spor efter gydeaktiviteter.
Den seneste anlagte gydegrusbanke i Skibsted Å har vist, at der forsat er et kolossalt behov i de nævnte vandsystemer for, at gydepladser til stadighed bliver ophjulpet eller nyanlagt. Behovet er antagelig stigende med det forventede tillæg af gydefisk som hidtidige gydebanker forventes at afgive.

Uagtet at der i månederne juli, august til medio september har været registeret meget lave iltspændinger i åvandet opstrøms fra Håls Bro og til Nybro, hvilket har standset havørredens fri vandring op i Lindenborg Å , er det SSL's opfattelse, at gydemodne havørreder sidst på året er vandret op gennem denne strækning og har gydet på de tilgængelige gydepladser opstrøms Håls Bro, herunder de fem nyanlagte gydepladser i henholdsvis Skelbæk og Hølbæk. SSL har i vintermånederne holdt øje med gydepladserne i den øvre del af Lindenborg Å's vandsystem, og kan heraf konkludere følgende for nævnte strækninger:

• Den første strækning startende ved landevejen mellem Nysum og Ravnkilde. På denne strækning (station 1, stationerne henviser til seneste udsætningsplan) og ned mod station 2, er der kun ganske få pladser med gydegrus og der er heller ikke konstateret gydning i nævneværdig omfang , men området er et udmærket opvækstområde, dog kunne man godt ønske sig lidt mere skjulepladser, samt lidt mere varieret strømløb evt. med udlagt grus.

• Næste strækning starter på station 2 (opstrøms gården) og strækker sig ca. 500 m nedstrøms og her skifter åen karakter, smalt løb sving på sving og et godt fald og overalt fin bund med grus og sten , der er konstateret gydning på næsten alle egnede pladser.

• Den tredje strækning starter ved landevejen mellem Rold og Haverslev (station 3) og fortsætter ned forbi station 17, Grødebæk, til station 4, Ersted skov.
Denne strækning, ca. 3,5 km, i meget varieret løb ind gennem skoven , overalt er der gode levesteder for laksefisk , strækninger med lavt gruset bund , sving med underskårne brinker , områder med mere dybde og høller. Der kunne konstateres et stort antal gydebanker, der havde været i brug og der blev observeret flere havørreder på turen , også i den lille meget lavvandede Grødebæk var der gydet. Området ved Vælderskoven (mellem station 5 og 6) er også besigtiget. Dette område er også med meget varieret løb og her er ¨åen bredere og mere vandrig, og der kunne konstateres, at der var gydet på næsten alle de store banker , nogle af dem flere m lange og brede.

Fra bække i området af station 19 er der ligeledes gjort positive observationer med gydende havørreder, og i en bæk nedstrøms Håls Bro er der på en ganske kort strækning i bækken set mindst to gydebanker. Her skal der kun ganske lidt til at forbedre havørredens gydemuligheder betydeligt.

SSL's vision er derfor uændret med hensyn til opfølgning af gydegrusprojekter i de kommende år, vi vil som tidligere opsøge lodsejere og vandløbsmyndigheder og i forening med nævnte parter få bragt vore projekter til handling. Målet er at vedligeholde, forbedre og forøge antallet af gydepladser for havørreden. Når de nye havørredgenerationer sikres og åens vandkvalitet i øvrigt lever op til de fastlagte målsætninger for vandkvalitet har vi fiskere også sikret os grundlaget for et varigt fiskeri.

I vinter og forår har der været holdt adskillige møder med lodsejerforeningen (LF), hvor de to foreninger har nedfældet deres fælles holdninger i et arbejdsdokument, som de i fællesskab og hver for sig vil arbejde videre ud fra. Det er LF's og SSL's opfattelse, at den miljørigtige grødeskæring i et område, der er udlagt som lavbundsområde, har affødt en hidtidig uset og utilsigtet uheldig indflydelse på dyrelivet i Lindenborg Å herunder havørredernes vandringer og gydemuligheder.
Såvel Amtets iltmålinger som SSL's iltmålinger peger på, at der tilføres åen hidtidigt uhørte mængder af iltfattigt vand. Tilførsel af iltfattigt overfladevand sker i sommerperioden (juli til august) hvor grødevæksten er størst og oversvømmelserne udbredte og konstante over store dele af ådalen.
LF og SSL ser to hovedkilder til det iltfattige overfladevand: 1) de oversvømmede engarealer og 2) afløbet fra Gravlev sø.
LF og SSL så meget gerne at vandløbsmyndighederne var mere bevidste om de uheldige følger af iltfattigt vand i åen, der hvis tingene får lov at fortsætte, vil omdanne Lindenborg Å til en å nedklassificeret til et karpevand.

Uagtet de uheldige følger af en fortsat lempelig grødeskæring og fortsatte oversvømmelser af engarealerne skiver Amtet for deres natur- og landskabspolitik 2005. ”at genopretning af en fuldstændig naturlig dynamik i ådalene vil betyde, at al kunstig afvanding – dræning og grødeskæring – skal ophøre.” Amtet nævner ganske vist, at ådalene kan have forskellige potentialer og at der derfor kan opsættes forskellige delmål. Det er her meget magtpåliggende for LF og SSL, at påpege og fastholde, at Lindenborg Å skal vedligeholdes på en sådan måde, at åen samlet set i hele året skal være et opvækst og gydeområde for laksefisk, klassificeret som et B1-B2 vandløb.

Sker fastholdelsen af klassificeringen ikke, vil meget af det arbejde LF og SSL tidligere har lagt i at genoprette en naturlig bestand af havørreder gå tabt. Her skal nævnes de mangeårige udsætninger efter de opdaterede udsætningsplaner udarbejdet af FFI. Hertil hører også  Amtets tidligere anlagte gydepladser og de store anlægsarbejder LF og SSL sammen har gennemført ved etablering af gydepladser i Skelbæk, Hølbæk og Skibsted Å (superviseret af FFI's fiskeplejekonsulent og godkendt af henholdsvis Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.)

Med udsigt til klimamæssige ændringer, der senest er udmeldt fra metrologerne via pressen, hvor de danske somre skal blive besøgt af flere og meget heftige regnskyl skal det forventes at oversvømmelser bliver mere almindelige og i visse ådale med en betydelig forøgelse af det oversvømmede areal.

Værst tænkelige tilstande i åen skulle nødigt opstå i fremtiden:

• At tilbagevendende iltsvind år efter år i månederne juli-september vil fortrænge laksefiskene fra de øvre strækninger af Lindenborg Å, en strækning på ca. 15 km.
• At yngel og opvækstfisk bliver fordrevet fra de øvre strækninger af Lindenborg Å og ender som byttefisk for gedder, havørreder og andre rovfisk i den nedre del af åen.
• At de optrækkende gydefisk bremses inden de når gydeområderne på de øvre strækninger af Lindenborg Å.
• At laksefiskenes frie vandring bremses, med ophobning af optrækkende laksefisk til følge på åens nedre løb, med en betydelig stressfaktor til følge for de fastlåste vandrefisk.
• At landbruget afskæres fra at anvende ådalene til naturlig afgræsning for kreaturer og små drøvtyggere, og landbruget går glip af muligheden for ved naturlig afgræsning af engene at leve op til landbrugets forpligtigelse til at vedligeholde engene og sørge for at tilgroning med uønskede plantevækster ikke finder sted.
• At de rekreative værdier for engene udebliver

Per Schaap
27.04.06
 

10. februar 2006

For og imod grønlænderfiskeri

Foto Anders Toft Jensen

Vi er blevet opfordret til at gøre opmærksom på det seneste nyhedsbrev fra Danmarks Fiskeriundersøgelser i serien Fiskepleje, som bl.a. omhandler en ny undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) adfærd. Fiskepleje skriver bl.a. under overskriften "Fiskeri efter grønlændere reducerer størrelsen af den fremtidige gydebestand", at 80 % af grønlænderne er mindre end 40 cm, så lystfiskerne skal statistisk fange 5 grønlændere for hver fisk over målet på 40 cm. Med den forøgede dødelighed, der altid er forbundet med fangst og genudsætning mener Fiskepleje, at fiskeriet efter grønlændere har betydning for størrelsen af den kommende gydebestand af havørreder. I nogle vandløb kan fiskeriet ligefrem medføre, at den kommende gydebestand bliver reduceret i en sådan grad, at vandløbene ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand.

Lindenborg Å har jo traditionelt et stort - og populært - grønlænderfiskeri, så ovennævnte udmelding skal jo nok give anledning til visse overvejelser. Vi kan jo i alt fald konstatere, at åen - trods grønlænderfiskeriet - af samme fiskeribiologer er erklæret selvreproducerende. At en begrænsning af grønlænderfiskeriet måske vil kunne medføre endnu flere gydemodne opgangsfisk, kunne jo selvfølgelig være rart, men det begynder at ligne en prioritering: Vil man "sælge" vinterfiskeriet for (lidt) flere opgangsfisk i juni? Den officielle fredningstid muliggør jo grønlænderfiskeriet, selvom nogle foreninger opererer lokalt med længere fredningstider. Jo der er nok at snakke om!

Uanset hvad den enkelte forening vælger, kan du selv som "grønlænderfisker" bidrage til nedsat dødelighed ved genudsætning. Først og fremmest skal genudsætning ske nænsomt, tag ikke på fisken med tørre hænder, lad være med at kyle den ud i åen, men sæt den nænsomt ud ved bredden, hold om fisken til den er så kvik, at den selv svømmer ud af hænderne og udtræt ikke en fisk unødigt længe.

Undersøgelser har endvidere vist, at dødeligheden hænger nøje sammen med fiskemetoden. Agnet krog bliver ofte slugt og udtagningen kan medføre alvorlige skader på svælg og gæller. Også bekendtskabet med spinnerens eller blinkets trekroge kan give skader. Nummer et bliver fluefiskeriet, når det gælder skånsom "leg" med åens ørreder. Render man ind i rigtig mange grønlændere en dag, er det også oplagt lige at klemme modhagen på fluen ned. Så - pas godt på de små havørreder og gem ormefiskeriet til sommernattens hygge og spænding!

Læs nyhedsbrevet og meld dig evt. til på Fiskeplejen hjemmeside, så du får det pr. mail. 

Peter A. Larsen
webmaster  

[TIL FORSIDE]