Sammenslutningen
af Sports- og Lystfiskeriforeninger
ved Lindenborg Å
Fluer og fiduser ved Lindenborg Å
Spændende fluemønstre og gode fiduser til, hvordan du
takler det til tider drilske fiskeri i Lindenborg Å.
| Lidt om
fluerne til Lindenborg Å | Grey Drake og Chang | Sophia | Silver
Stoat tail variant | Jyske
streamerfluer |
Hansen fluen
variant
|
Lidt om
fluerne til Lindenborg Å
Fluefiskeriet ved Lindenborg Å
praktiseres i dag både om dagen og om natten.
Forårsfiskeriet efter grønlændere praktiseres af et
stigende antal fluefiskere og om sommeren fanges
opgangsørrederne både om dagen og om natten.
Natfiskeriet tog for alvor fart fra midten af 1960`erne
og frem til i dag. Før den tid var det mere udpræget
udelukkende at fiske om dagen og ofte med ret store
fluer.
I Lindenborg Å fiskes der i dag
med alt fra små dobbeltkrogede havørredfluer i størrelse
12 til de største rørfluer, der kan kastes med
almindeligt fluegrej. Der er ingen gylden regel for den
gængse fluestørrelse, men de fleste bruger de
traditionelle størrelser (2-6) når de fisker om natten.
Fiskes der om dagen bruges fluer størrelse 8-12 som
fanger et væsentligt antal af de store ørreder i åen.
Den gamle skrøne med stor flue – stor fisk holder derfor
ikke altid vand langs Lindenborg Å. Da åen fødes med
utroligt meget kildevand er vandet ofte klart som sprit.
Derfor er der i sommerperioden ofte ikke brug for mere
end en spinkel og letdresset flue for at få ørrederne i
tale. Hugh Falkus ”Medicine” og andre fluer uden en
regulær krop har været - og er meget - brugt af flere
lokale fiskere. Nogle af dem maler kroppen med
sølvmaling som på ”Medicine” og andre bruger de nyere
krogtyper, der kan fås i nærmest alle farver. Herpå
bindes blot en vinge og hackle og eventuelt en lille
hale som eneste materialer. Veteranen Ernst G. Michelsen
der fisker meget ved Lindenborg Å var en af de første
der brugte bindemetoden til en række fluer til
sommerfiskeriet i lavt og klart vand. Fluerne kaldte han
”Skeletfluer” af samme årsag, og dem har han fanget
rigtigt mange fisk på igennem tiderne.
Mange af de garvede fluefiskere
fisker meget langsomt i de dybe høller, hvor de lader
fluer af bløde og levende materialer stå og arbejde i
strømmen i lang tid. Ofte med en spændt line som
resultat. Fiskes der på de mere lige strækninger af åen
bruger mange at fiske fluerne højt og hurtigt, og
ørrederne kommer ofte jagende ud fra brinkerne for at
tage fluen, der på den måde trækker en kølstribe efter
sig. Fluerne må til dette formål gerne være store,
buskede og bundet med luftfyldte stive materialer, der
ikke klapper sammen i den hårde overfladestrøm.
De klassiske fjervingede fluer
er blevet et sjældent syn, men mønstre som Grey Drake,
Hagebro fluen, Johannes, Freemans Fancy og tilsvarende
bruges stadig en del og fanger deres andel af
havørrederne.
Her
er vist et lille udvalg af fluer til Lindenborg Å. Fra
venstre: Pers Karup, Sort Plastic flue, Skjerns Fancy
(Skjern fluen), Ziggi, Skovskaden og Speyhacklet
skumringsflue. De tre fluer længst til venstre er fluer,
der har været brugt i mange år ved Lindenborg Å. De tre
fluer længst til højre er nyere mønstre, som ligeledes
har taget pænt med fisk.
Der findes et hav af gode
velfangende fluer til havørredfiskeriet og hver
fluefisker har sine egne favoritmønstre. De nævnte fluer
er beregnet til fiskeri i døgnets mørke timer og har
derfor væsentligt mere fylde og volumen end fluerne til
dagfiskeri.
De fleste nattefluefiskere
bruger kraftige forfang, omkring 0,35 - 0,40 mm i enden,
da der er store fisk i åen. Desuden undgås for mange
vindknuder med de kraftige forfang. Det er meget
udpræget at fiske med to fluer på forfanget. I dag har
flydelinerne fået overtaget på langt hovedparten af
strækningerne langs åen. Undtagelsen er det nederste
stykke af åen, hvor det stadig er normen at bruge en
synke 2-3 line på de dybeste partier af vandløbet. Da
åen om sommeren er meget klar benyttes lange forfang på
de flydende liner, 4-6 meter er normalt for ikke at
skræmme fiskene med de meget synlige flueliner. Fiskes
der med synkende liner benyttes et forfang på stangens
længde af de fleste. Det vil sige et forfang på ca. 3-4
meter hvor ophængerfluen sidder en meter fra bundfluen.
TIL FORSIDE
Grey Drake og Chang
Fluerne
er bundet på Partridge Limerick J1A wet fly str. 2.
Baggrundsmotivet viser fluefiskeriet i ”den gyldne time”
opstrøms Den skæve bro.
Ernst G. Michelsen fra
Aalborg fortalte engang om en gammel Lindenborg Å flue, der
hed Chang. Fluen var en variation over den
velkendte Grey Drake. Fluen blev, efter
Michelsens udsagn, navngivet efter en fodboldklub i
Aalborg, der havde den sort/hvide spilledragt som
kendemærke.
Ophavsmanden var den lokale lystfisker ved Lindenborg Å,
Børge Vestergaard. Denne flue fangede Hr. Vestergaard
mange havørreder på.
Grey Drake bindes igennem historien med forskellige
materialer og farver til hackler, haler m.m. Ved
Lindenborg Å ses fluen ofte bundet med følgende
materialer: Hale: Fibre fra brunt hanehackle. Krop: Hvid
floss silke (eventuelt gavebånd). Rib: Tynd sort rib af
enten snoet floss silke eller en tyk sort tråd.
Fronthackle: Brunt hane- eller hønehackle. Vinge: Grey
mallard. Tråden er ofte brun.
Andre steder ses fluen ofte bundet med hale af grey
mallard og et badger hønehackle. Et godt kildemateriale
er fx : Poul Friis`s bog ”FLUER”. København: Chr.
Erichsens Forlag, 1977, s. 53.
Chang er en variant af ovenstående men med en helt hvid
vinge. Da Michelsen oplyste, at vingen blot var hvid,
skal min gengivelse derfor ikke tages alt for
bogstaveligt. Blandt læserne sidder der utvivlsomt en
eller flere der kender sandheden. Måske var vingen af fx
armsvingfjer fra and, gås eller høne. Under alle
omstændigheder har man bundet fluen med gammeldags
streamervinger af spidser fra hvide hanehacklefjer.
TIL FORSIDE
Sophia
Baggrundsfoto
viser Lindenborg Å ved slottet.
Eget mønster - opkaldt efter Sophia Amalie Lindenov
(Afdød Lensgrevinde på Lindenborg Slot, uægte datter af
Chr. IV)
Krog: Fx Partridge dobbelt Low- waterkrog størrelse 6
Tråd: Sort UNI 6/0
Hale: Fibre fra blå fjer fra påfuglens kropskind
Krop: Påfuglherl, snoet rundt om bindetråden mod urets
retning og tørnet i endnu våd lakeret underkrop
Rib: Large oval UNI guldtinsel – 5 til 6 tørn
Fronthackle: Sort hejrehackle (eller erstatning) bindes
fyldigt. Bagefter et lille bundt blå fibre fra påfuglens
kropskind bundet ”falsk”
Vinge: Silvertippet egernhalehår indfarvet blå. Øverst
et par strå blå flash. Man kan godt binde et lille bundt
blå Angel Hair i bunden af vingen, hvis der ønskes en
ekstra synlig flue, men i klart vand er dette ikke
nødvendigt
Sider: Jungle cock (kan udelades)
Hoved: Sort
Fluen er meget synlig med de blå hårender og ved mange
vandløb er fluer med blå farver et godt valg, specielt i
de lyse nætter. Lindenborg Å er ingen undtagelse. Brug
derfor eventuelt denne flue tidligt på sommeren.
Rørfluer bruges, hvis vandstanden er høj, eller hvis
der er brug for ekstra størrelse på fluen for at lokke
fisken til hug. En stor rørflue er en voldsom
provokation overfor enhver ørred. Det kan udløse det
længe ventede hug fra en blank skønhed.
Sophia Amalie Lindenov lagde navn til Lindenborg Slot og
af denne grund medvirkende til åens nuværende navn, men
ej åens skønhed, for den har åen altid haft! Mønsteret
er fra 2001. Rørflueudgaven bindes ofte på et 1½”
plasticrør fra en vatpind. I begge ender af røret
brændes en lille krave ved forsigtigt at dreje røret
over en flamme. Desuden skubbes det lille stykke
klare silikoneslange op over røret i lidt våd sekundlim
før fluen bindes. Fluens tág (på rørflueudgaven) af
blå floss silke dækker efterfølgende det stykke af
silikoneslangen der er oppe på røret. Knæk & Bræk!
Silver Stoat
Tail variant
Afklip et stykke klar
plastrør på 4,5 cm. Jeg bruger F.I.T.S. plastrør
tykkelse 3 til fluen. Røret er Frödins favoritrør, hvor
krogen kan fikseres direkte i rørets bagende. Brænd en
krave i rørets forende. Afklip et stykke Mylarrør i
sølv, medium, to gange rørets længde. Skub Mylarrøret
ind over bagenden på fluen og før det hele vejen op over
plastrøret indtil ca. en cm fra rørets forende.
Lav nu en stram
bevikling ned og op igen til hovedet. Påfør røret lidt
lak og rul derefter den bag udvendte del af Mylarrøret
op over den beviklede underkrop. Afslut med en bevikling
og klip overskydende bort. Tørn et sort fronthackle af
hane og indbind sort bucktail i rørets længde på
oversiden. Derpå et beskedent bundt sort sølvræv lidt
længere end undervingen. Ovenpå dette tre dobbeltlagte
Kringle Mirrorflash, pearl. Overvingen er et væsentligt
kraftigere bundt sort sølvræv der ordnes så vingen
tilspidser. Afslutningsvis indbindes fx sorte tanukihår
ovenpå hovedvingen i rørets længde. Dette bundt fordeles
hele vejen rundt om hovedvingen helt ned til midt på
røret. Det giver fluen den rette profil. Desuden børstes
altid hårene før materialerne bindes fast på
fluen. Brug en stiv aflagt tandbørste til dette
formål. Det giver fluen et luftigt udseende. Vingen er
sammenlagt 10 cm lang.
Det eneste minus ved
fluen er Mylarrøret der ikke holder til mange fisk.
Måske kunne det forstærkes med lidt epoxy eller blot
almindeligt fluelak på ydersiden af røret ligeså. Det
inderste lak lag binder nemlig blot de sammenføjede lag
sammen uden at trænge ud på ydersiden.
Jyske streamerfluer -
en
historie
En kold juni morgen med
tåge og månen stadig fremme, havde min fiskekammerat
Preben B. Hansen og jeg siddet og diskuteret nattens
manglende udbytte over en kop efterhånden lunken kaffe i
Nordjysk Lystfiskerforenings fiskehytte på Det Flade ved
Lindenborg Å. En forfrossen medfisker dukkede op i det
grå morgenlys og havde også haft den beklagelige
oplevelse, at se mange fisk uden at en eneste ville
hugge. Lufttemperaturen var på sølle fem grader og vi
frøs, men vi aftalte at give den en time mere. Jeg gik
lidt opstrøms for hytten, hvor der er en god standplads
for en havørred i en strømrende, der bliver til et høl
lige ud for hytten.
Mine flueæsker havde været oppe af lommen gentagende
gange i nattens løb. Nede i hjørnet af æsken sad en
ganske lille uanseelig flue bundet på en lille
streamerkrog, som vistnok aldrig havde været våd. Fluen
var i en størrelse 10, med sølvkrop, sort hackle og en
grønsort vinge. Gemt og glemt i vrimlen af mere moderne
fluer sad den der, som et bud på en sidste chance. Fluen
var moderne variant over en Paul Wellendorf kreation fra
en flueserie han bandt i 1950’erne og den hed Thor,
opkaldt efter en lokal Randers øl, som jeg den morgen
godt kunne have brugt som trøstedrik.
Fluen til venstre: P.
Wellendorfs Thor og fluen til højre T. Gordons Black
Ghost. Begge fluer er her bundet med de oprindelige
materialer. Nyere udgaver bindes ofte med en hårvinge i
stedet for vingerne af hacklespidser.
Tre kast senere huggede den
smukkeste sommerfisk på, som vejede 6 pund. Senere hen
har jeg fået fisk på flere af disse fluer, som
Wellendorf opfandt og offentliggjorde, efter inspiration
af blandt andet amerikaneren Herbert L. Welch
streamerflue Black Ghost fra 1902. Fluerne fortjener at
få bevaret deres ry samt historie for eftertiden.
Betegnelsen streamer udspringer af betegnelsen vimpler
fordi vingerne af hacklepoints svajede i strømmen. Det
menes, at det var amerikaneren Theodore Gordon, der
startede med fluefiskeriet i Amerika. Han opfandt
typebetegnelsen efter inspiration fra tidligere
indianske fluer af Thunder Creek typen.
Wellendorf bandt de første udgaver som ophænger til
torskefiskeriet, men erfarede senere, at fluerne var
glimrende efterligninger af små byttefisk og derfor
velegnede til ørredfiskeriet. Wellendorf anbefalede i
sin bog "Alle drenges fiskebog" fra 1963 at fjerene
skulle være saddelfjer, der sidder på hanens bagkrop og
hænger ned langs med siderne. I denne bog anbefaler han
også, at tinselkroppen kun skal bestå af et lag fra
halen mod hovedet. Personligt binder jeg mine varianter
på mere moderne vis ved, at indbinde den flade tinsel
ved hovedet og tørne den en gang tilbage og en gang frem
igen. Bagefter afsluttes kroppen med et lag klar
headcement. Det giver en mere jævn krop som holder godt.
Ribben tørner jeg i den endnu våde lak, da rib på flad
tinsel kan have en mani med at ville skride og dermed gå
løs på det glatte underlag.
På streamerfluer i dag, er de oprindelige
hacklepointsvinger ofte erstattet med en hårvinge.
Hårvingen bliver nemlig ikke så let slået ned under
krogen som de oprindelige hacklepointsvinger var
tilbøjelige til. Om disse fluer så nødvendigvis stadig
kan kaldes streamere frem for hårvingefluer kan så
diskuteres. Ordet variant kan vel gå an uden at
misinformere om det oprindelige materialevalg til
fluerne. På små størrelser og sparsomt bundet kan de
være det bedste valg indimellem - både med fjer og med
hår som ”hovedpynt”.
Wellendorf anbefalede, at streamerfluerne skulle bindes
på langskaftede kroge størrelse 6 til 10 i længden 3x
long og slanke med et sparsomt ”falsk hackle”, dvs. et
bundt hacklefibre indbundet på undersiden med to lette
tørn af bindetråden. Bagefter spredes fibrene med en
negl og tråden strammes op. Så fordeler fibrene sig fra
siden af fluen og ned på undersiden. Det ”falske” hackle
binder jeg efter Poul Jørgensens metode. Desuden bruger
jeg en lidt tyndere bindetråd end normalt, nemlig en UNI
8/0 for ikke at gøre helhedsindtrykket for klodset på de
mindste størrelser.
Krogen jeg benytter er Kamasan B800 streamerkrogen, der
er 4x long. Vingen binder jeg med hår fra enten isbjørn
eller egern, der begge har en dejlig gennemsigtighed i
vandet. Jeg forsøger altid at binde moderne
hårevingefluer med materialer, der kommer så tæt på de
oprindelige fjermaterialers udseende og egenskaber som
muligt. Der findes jo heldigvis mange naturlige farver i
typerne af hårmaterialer, der kan opfylde denne hensigt.
Både egern og isbjørne hår giver fluen den strømlinede
profil der opnås, som ved at benytte de oprindelige fjer
som vingemateriale. Desuden har jeg udstyret mine
varianter med EZY eyes, som jeg binder på med
ottetalstørn på samme måde som almindelige kuglekædeøjne
ovenpå hovedet.
Paul Wellendorf døde i 1969 i en alder af 61 år og nåede
i sit desværre alt for korte liv, at udgive en række
bøger samt holde foredrag af forskellig art vedrørende
lystfiskeriets gåder.
(Efter bladet ”Lystfiskeren” nr.1, nov. 1957, 1. årg.)
til
toppen
Bruno variant med
vinge i tre lag: Nederst og øverst Canadisk
brunspættet egernhale hår og imellem disse to
hårbundter en tynd stribe natursort egernhale
hår. Krog: Kamasan B800.
|
Bruno - Mønster af P. Wellendorf
Krop: Flad guldtinsel
Rib: Oval guldtinsel
Fronthackle: Brune hanehacklefibre bundet
”falsk”
Vinge: Nederst 2 brune hanesaddelfjer, øverst 2
brune hanesaddelfjer med sort stribe (Cock Y.
Bondu)
Hoved: Sort
Brune fluer er gode til både bæk- og havørred og
mønsteret bruger jeg til forhold med letfarvet
vand. En dag med overskyet vejr og klart vand er
fluen også glimrende.
|
Buur variant med
indfarvede silvertippet egernhale hår som
undervinge, og natursort egernhale hår som
overvinge.
Krog: Kamasan B800.
|
Buur - Mønster af P.
Wellendorf
Krop: Guldtinsel
Rib: Oval guldtinsel
Fronthackle: Scarlet(rød) hanehacklefibre bundet
”falsk”
Vinge: Nederst 2 scarlet hanesaddelfjer. Øverst
2 sorte hanesaddelfjer
Hoved: Sort
Fiskes der om dagen og er vejret tåget og diset,
er denne flue ganske velfangende. Mange steder
er rød og sort sammen med en tinselkrop et godt
udgangspunkt for at få en fisk på tasken under
sådanne forhold.
|
Golddigger variant
med rødbrune egernhale hår som vinge. Krog:
Kamasan B800.
|
Golddigger - Mønster af P. Wellendorf
Hale: Orange fjerstråler
Krop: Guldtinsel
Rib: Oval guldtinsel
Hackle: Orange hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: 2 brune hanesaddelfjer
Hoved: Sort
Endnu en universal flue, der kan fange fisk hele
året. Jeg binder fluen med svagt orange hale og
hackle, da jeg bruger fluen til fiskeri i klart
vand. Vælges en mere krads farve er det også et
lækkert mønster til efterårets fiskeri i regn og
rusk og / eller beskidt vand efter kraftig regn.
|
Tulipan variant
med indfarvede egernhale hår som vinge og Ezy
eyes og rødt hoved. Krog: Kamasan B800. |
Tulipan
- Mønster af P. Wellendorf
Krop: Flad sølvtindsel
Rib: Flad embossed guldtinsel
Fronthackle: Scarlet hanehacklefibre bundet
”falsk”
Vinge: Nederst 2 gule hanesaddefjer. Øverste 2
røde hanesaddelfjer
Hoved: Sort
Det er et af Wellendorfs mere farvestrålende
mønstre. Fluen er glimrende til vinterens
grønlænder fiskeri samt til regnbueørreder.
Indimellem fanges der en flot regnbueørred på
mindre fluer i Lindenborg Å. Fluerne er ofte
enten helt sorte fluer eller mere kradse farver,
som jo er kendetegnende for mange fluer til
regnbueørreder. Hugger en af disse fisk på fluen
venter der en fight ud over det sædvanlige. Bind
et par stykker af disse fluer og medbring dem
til det fiskeri. Denne flue binder jeg med rød
bindetråd for at få det røde hoved på denne
variant.
|
Tobis variant med
natur og indfarvede isbjørn kropshår som vinge
og Ezy eyes. Krog: Kamasan B800. |
Tobis
- Mønster af P. Wellendorf
Hale: Scarlet fjerstråler
Krop: Flad sølvtinsel
Rib: Oval sølvtinsel
Fronthackle: Scarlet hanehacklefibre bundet
”falsk”
Vinge: Nederst 2 hvide hanesaddelfjer. Øverst 2
grønne hanesaddelfjer
Hoved: Sort
I Limfjorden er kunstagn i farverne sølv og grøn
storfangere. Helt friske havørreder, der vandrer
op i åen vil meget gerne se nærmere på det
imitationsmønster. Med sine lyse klare farver
bruges fluen i klart vand og med lyse
vejrforhold. Fluen er et af de mønstre, der var
med i den spæde start indenfor det danske
kystfluefiskeri. Den vil altid kunne redde æren
hos lillemor når du kommer hjem. Jeg binder i
reglen fluen let og luftig med en sparsom vinge,
da de kraftige bjørnehår ellers ikke vil kunne
arbejde tilstrækkeligt levende i vandet.
|
Thor variant med
natursort egernehale hår som undervinge, med
hoved af påfuglherl og Ezy eyes. Krog: Kamasan
B800.
|
Thor
- Mønster af P.
Wellendorf
Krop:
Flad sølvtinsel
Rib: Oval sølvtinsel
Fronthackle: Sorte
hanehacklefibre bundet ”falsk”
Vinge: Nederst 2 sorte hanesaddelfjer.
Øverst 5-6 stråler fra påfuglens metalgrønne
sværdfjer
Hoved: Sort
Universal flue til fiskeri hele året rundt.
Imiterer en lang række forskellige byttefisk for
havørreden og man må ikke snyde sig selv for at
have en enkelt i æsken. De metalgrønne fibre
øverst i vingen giver en meget synlig flue. Jeg
bruger normalt fluen i klart vand sen nat og
tidlig morgen, lige før jeg skifter om til de
mere lyse fluemønstre, jeg foretrækker til det
regulære morgenfiskeri. Som det ses er de
metalgrønne sværdfjer ført ovenpå øjnene. Bind
fluen som normalt. Bind øjnene fast på hovedet
med ottetalstørn. Bind herefter påfuglstrålerne
fast lige bag øjnene med et par tørn af tråden.
Bagefter krydses tråden frem til krogøjet på
undersiden af hovedet. Fjerstrålerne foldes hen
over hovedet og bindes fast ved krogøjet.
Overskydende klippes af og afsluttes med en kort
bevikling. Hovedet påføres herefter lak på
normal vis - dog kun på undersiden af hovedet. |
Kildehenvisning:
• Espersen, Mogens. Langskaftade ”danskar”. Flugfiske i
Norden 1987: 9. årg., nr 1, s. 46-47.
• Wellendorf, Paul. Alle drenges fiskebog. København:
Fr. Clausens Forlag, 1965, s.70-87.
ATJ
til toppen
TIL FORSIDE