Sammenslutningen
af Sports- og Lystfiskeriforeninger
ved Lindenborg Å
Haalsbro Fiskerikonsortium (stiftet 1947)

På det mellemste stykke af Lindenborg å, ved Haalsbro,
har vi vores fiskevand, som strækker sig fra ca. 1 km.
opstrøms Haalsbro til ca. 3 km. nedstrøms. Åen er her
meget varieret med brede og smalle løb, bløde og skarpe
sving, og en vanddybde der veksler fra hurtige stryg til
3 meter dybe høller.
I de senere år har arealerne dog været
plaget af lokale oversvømmelser grundet kraftig
grødevækst i åen, hvilket til tider kan gøre det
vanskeligt at færdes i terrænet. Men år med normal
nedbørsmængde og en grødeskæring på de rigtige
tidspunkter gør, at det er et udmærket terræn at færdes
i.
Konsortiet har max. 40 medlemmer. Der
optages nye medlemmer på anbefaling, dog må der påregnes
nogle års ventetid.
Lidt
om fiskeriet:
I det efterfølgende beretter et af vore medlemmer,
Karsten Jensen, om fiskeriet:
"Jeg færdes ofte ved vores fiskevand og
hvis ellers der udvises den fornødne forsigtighed ved
færdsel i terrænet, så venter der ofte store oplevelser,
og her tænker jeg ikke kun på det alm. dyreliv, som i
øvrigt er meget rigt i området.
Ved udgangen af maj måned ankommer de
første havørreder, eller er på træk, så nu er der al
gyldig grund til at starte fiskeriet. På vores stykke af
åen sker det hvert år i starten af juni, at der ankommer
par store fisk. Den største af disse stiller sig ved
modsatte brink, lige ovenfor svinget som jeg kalder
”Haalssvinget” der er et dybt 90˚ sving. I de første par
uger kan det iagttages, hvorledes sådan en stor fisk
markerer sit territorium. I den ”gyldne time” starter
det med par store plask, hvorefter fisken stiller sig
lidt frem i åen. Flere gange har jeg fået den til at
tage fluen, men gang på gang sker der det, at fisken
ikke vil vende, og således kroge sig selv, og så kan man
jo stå der og ”trække tov” med fisken som sejrherre hver
gang. Om morgen er en sådan størrelse fisk virkelig
aktiv, imponerende ser det ud, når den for fuld damp
drøner 200 meter op- og nedad åen for at markere sit
territorium, at kaste fluen ud mod en sådan fisk kan
virkelig få adrenalinen til at pumpe.
Med hensyn til vandstand kan denne
aflæses ved Haalsbro. Min og andres erfaring er, at
vores stykke fisker bedst, når måleren står på 70.
Højere vandstand får fiskene til hurtigere at søge
længere op ad åen, hvorimod en vandstand på 70 eller
lavere får fiskene til at søge mod hullerne, og når
først de har stået der et par dage, bliver de oftest
stående, indtil de eventuelt bliver fanget. Dog skal det
lige indskydes, at har en stor fisk stået det samme sted
i mere end 2-3 uger, ja så er den vanskelig at få til at
tage fluen, nærmest umulig, og den kan faktisk have en
negativ effekt for et fiskevand, idet dens
tilstedeværelse ofte gør, at ingen andre fisk har lyst
til at tage ophold.
Jeg husker en episode i starten af
90’erne. En stor fisk havde indtaget ”Haalssvinget” og
der var sket dette, at tidlig om morgenen havde jeg haft
den på fluen hvorefter den gik i overfladen uden at
vende, men blot stod og rystede hovedet fra side til
side, for til sidst at slippe krogen. Jeg var lettere
rystet ovenpå denne oplevelse, for fisken var bestemt
ikke lille. Nu er lystfiskere ikke just kendt for at
underdrive, men fisken var virkelig stor, mindst 1
meter. Der var ingen vidner til episoden, så jeg tog til
åen igen om aftenen for at prøve den igen. Ved åen kunne
jeg konstatere, at jeg bestemt ikke var alene, der gik
fem andre medlemmer af foreningen og fiskede. På et
tidspunkt var vi alle samlet og stod og småsnakkede lidt
om hvor vi ville fiske, hvad vi havde oplevet o.s.v. Jeg
havde indtil videre, ikke særlig kollegialt, tiet om min
oplevelse om morgenen, i håb om at jeg kunne være den
første til at lægge fluen ud på storfiskens plads. Men
jeg kunne godt have sparet mig mine ”skumle” hensigter,
for allerbedst som vi står og snakker hører vi den
kendte hvislen af en fisk, der i et spring bryder
vandoverfladen. Alle vender sig mod lyden og kan nu
iagttage ”min” fisk frit svævende i luften, hvorefter
den landede i et gevaldigt plask. Herefter gik alt
stærkt, og det kan være lidt svært at beskrive, for
inden jeg kunne nå at blinke med et øje, var mine
fiskekammerater i fuld fart på vej ned af åen mod
fisken, ja faktisk løb de så stærkt, at man knapt kunne
se deres r.. for bare støvlesåler.
Fan.... også nu var ”min” fisk opdaget,
men for at gøre en lang historie kort, kan jeg fortælle,
at jeg ikke siden mærkede noget til storfisken. En uges
tid efter fik en af mine fiskekammerater (Hans
Christensen) kontakt med fisken, og det i den grad, at
hans stang buede som var det en ostehøvl, idet fisken,
efter at havde taget fluen, gik dybt ned i høllet, og
som det sker så tit, fisken vandt slaget. Det var en
noget chokeret Hans jeg snakkede med bagefter. Lettere
rystet fortalte han, at nok havde han set store
havørreder i Karup å og store fisk i British Columbia,
men denne fisk slog alle rekorder!
Ja, jeg kunne fortælle mange lignende
historier, ikke kun fra Haals men også fra mange andre
strækninger af Lindenborg å, som på trods af periodevis
iltmangel i de senere år, huser stadig større og større
fisk. Sidstnævnte er ikke kun en påstand men fakta ud
fra min fangststatistik som fortæller, at for 10 år
siden lå snitmålet på ca. 45 cm. men i de senere år, er
det lige så stille steget til ca. 54 cm.
Min største fisk i Lindenborg å fangede
jeg om morgenen den 28. juli 1992. Det startede med, at
jeg om aftenen i et sving så en pæn stor fisk springe
helt ovenud af vandet. Først da mørket begyndte at sænke
sig, listede jeg op til hvor jeg havde set fisken
springe, og lagde et par kast ud uden det syntes at
interessere fisken, hvorefter jeg fortrak fra stedet,
dog med dette i baghovedet, at ville vende tilbage lige
når det lysner. Nu skal det siges, at på pågældende
standplads har jeg igennem tiden fået en del fisk,
specielt om morgenen. Lige ovenfor svinget hvor jeg så
fisken springe, er der en ”gryde” med bar sandbund, hvor
større fisk godt kan lide at stå tidligt om morgenen,
inden de trækker ned i høllet igen. Så klokken 3.30
listede jeg op til fisken igen og placerede mig lidt
ovenfor nævnte ”gryde”. Som flue havde jeg valgt en
Godnat dobbelt str. 2 og forfangsspidsen var 0.40mm. 5
meter flueline blev kørt af hjulet og fluen blev lagt
perfekt ud uden nogen blindkast. Straks efter at fluen
havde taget vandet, var der fast fisk, og som jeg altid
gør, når jeg mærker fisk, strammede jeg op i en sej
bevægelse udmundende i højt løftet stang. Med stangen
højt løftet og kort line er man faktisk i stand til at
manøvrere en fisk hvorhen man vil, trækker man nedad
strømmen går fisken opad, trækker man opad strømmen går
fisken nedad strømmen, på denne måde kan man på en
hurtig og effektiv måde hurtigt udtrætte en fisk! Det
tog også under 10 minutter så lå fisken i græsset, 81
cm. 13 pund."
...og sådan slutter Karsten Jensen
beretningen om fiskeriet ved Haalsbro.
TIL FORSIDE