Med orm, blink og spinner ved Lindenborg Å

Det nordjyske Rival blink har de senere år vist sine fangstevner – ikke kun i fjorden, men ligeledes i åerne, hvor udgaven på 7 g er den mest brugte. Blinket laves i ca. 30 forskellige farvevariationer. I Lindenborg Å bruger jeg til grønlænderfiskeriet den blanke med røde pletter og orange med sorte pletter. Senere på året er det ofte den mørkere kobberudgave med refleksfolie eller prikker i gul eller rød, der giver en havørred på tasken. Toby blinket har ligeledes været brugt i mange år ved åen. Det nyere hvide Stripper blink fra Jack Rapid har ligeledes fungeret ganske overbevisende. En af mine fiskevenner fiskede i mange år med den leddelte Rapala wobler og fangede mange fisk på den. I dag sidder Stripperen for det meste i enden af linen. Han lader blinket flakse tværs over åen, hvor han indimellem laver et spinnestop så blinket vælter til siden. Så går havørrederne grassat og hugger blinket hårdt og kontant. Han bortklipper desuden den ene af trekrogens kroge og klemmer de to resterende lidt sammen med en tang. På den måde, siger han at man ikke mister så mange fisk.

Spinner
Spinner er ligeledes et meget brugt agn i åen. Her fiskes ofte med enten Mepps eller Vibrax spinnere størrelse 2-3. Personligt har jeg haft stort held med en Vibrax med rød krop og kobber / sort blad, samt den helt blanke model. Hvis vandet er meget beskidt, er Vibrax-spinneren uhyggeligt effektiv, da den udsender kraftige lydbølger i vandet som opfanges af fiskens sidelinjer. Den registrere derfor spinneren, selvom den ikke ses så tydeligt i det mørke vand.

Wobler
Woblere er gode året rundt. Jeg fisker mest med de gammelkendte Rapala woblere, men mange andre – og billigere woblere er ligeså gode. Om vinteren bruger jeg ofte de små 5 centimeters udgaver i synkende. Igen i de kradse farver, der skinner godt igennem åens ofte mørke vand. Om sommeren, når grøden står højt og vandet er meget klart skifter jeg om til flydende udgaver i mere neutrale farver. Igen fra 5-7 cm.

Kroge og krogmontering
Ofte udskifter jeg på de helt små woblermodeller de to små trekroge med én lidt større i enden. Krogtyper som fx. VMC, Vanadium 8540 RD er velegnede, da det er lette, stærke og skarpe kroge, der trænger let ind. Denne krogtype bruger jeg i både salt- og ferskvand i størrelse 6-4. Desuden sætter jeg en ekstra springring i enden, så der er to med krogen i enden. På den måde kan fisken rulle rundt i vandet, uden at wobleren derved kommer til at virke som en brækstang. Lader man begge kroge blive siddende på wobleren samtidigt med at man har sat en ekstra springring på endekrogen, kan krogene fange hinanden. På 7 cm udgaverne bruger jeg derfor woblerne som de er med de to fabriksmonterede kroge.

Det er ofte de store fisk der ruller, og en del mistes i denne fase af fighten. Samme fremgangsmåde bruger jeg på alle mine blink, både på kysten og i åen. Prøv at tage et fabriksmonteret blink med én springring, hold fast på krogen og drej blinket. Så ses det tydeligt, hvad jeg mener. Krogen når hurtigt et punkt hvor blinket ikke kan dreje mere. Det undgås med to ringe. Har man yderligere en svirvel med blinklås i enden af linen, har fisken ikke de store chancer for at dreje rundt og dreje krogen fri. Desuden udgår man at linene snos med linekludder til følge.

Spinneteknik
De fleste bruger let spinnegrej til Lindenborg Å, stænger med kastevægt fra 5-25 gram omkring 9 fod og ditto fastspolehjul fx Shimano Stradic i små størrelser er alt rigeligt. Med blink og spinnere kastes oftest opstrøms, hvor agnen får lov at synke ned og spinnes ind lige over bunden eller grødetoppene. Mange gange hugger fiskene langs kanterne af åen, hvor fiskene står i skjul under udhængende vegetation, eller når blinket trækkes på tværs over et dybt høl eller en strømrende i åbunden. Wobleren kastes nedstrøms og trækkes roligt ind med små pauser indimellem. Giver det ikke resultat kan wobleren trækkes hurtigere ind, hvilket indimellem får fiskene til at hugge.

Ormefiskeri
Medefiskeriet med orm efter åens ørreder er en af de mest udbredte metoder. Der fiskes med og uden flåd. Mange har to kroge på linen. I bunden en stor medekrog og ca. en meter oppe af linen en ophængertavs på 30-40 cm bundet til en tregangssvirvel med en lidt mindre krog i enden. På bundkrogen monteres et stort bundt orm og på ophængerkrogen en enkelt eller to mindre orm. Ni ud af ti gange hugger havørrederne på ophængeren, når den kommer drivende hen over grødtoppene. Riggen bruges med og uden flåd. Fra bundkrogen til flåddet skal der være omkring 3-3½ meter som er passende de fleste steder langs åen. Fiskes der uden flåd er det vigtigt at kaste ud, så strømmen får fat på linen og fører ormene ned med strømmen. Lystfiskeren bevæger sig med strømmen og befinder sig lidt nedenfor selve riggen. Ligger krogene stille, fanges der sjældent havørreder, men derimod fladfisk, ål og andet godt. Metoden benyttes meget af de lokale, hvor flere fisker med fletliner og laver selve riggen med krogene af 0,40 mm klar nylon. På den måde virker fletlinerne, som er meget synlige over vandet, som en slags hugindikator, hvor bevægelserne ses tydeligt på selve linen når riggen stopper, og det måske er en fisk der bider. Fiskene hugger meget forskelligt. Nogle hårdt og kontant og andre mærkes næsten ikke. Kun den tomme medekrog vidner om en snu fisk. Sæt fingeren på linen - og mærkes tunge rusk frem for små nøk er det ofte en havørred der bider. Giv da et hårdt tilslag nedstrøms der sikrer en god krogning.

ATJ

til toppen